Tilbage til oversigten

Tilbage til Kirker

 Sankt Johannes Kirke

 

 


I folkemunde er Sankt Johannes Kirke ofte blevet kaldt for ’domkirken på Nørrebro’. Betegnelsen dækker over den omstændighed, at det ikke blot er bydelens største kirke, men også den første, som blev opført uden for Københavns volde.
 
Kirken blev indviet i 1861 under overværelse af kong Frederik VII. Det nye Sankt Johannes Sogn, som blev skilt ud fra Trinitatis og Vor Frue Sogn, var i arealmæssig henseende ganske betydeligt. Det omfattede hele Nørrebro og Østerbro fra Ladegårdsåen til Hellerup og ud til Brønshøj.
 
Området var dog stadig tyndt befolket. Kun 16.000 indbyggere boede i sognet, da kirken blev taget i brug, men i de efterfølgende år steg indbyggertallet drastisk. I 1885 var man kommet op på 60.000 indbyggere, på trods af, at Sankt Stefans, Hellig Kors og Sankt Jakobs sogne i mellemtiden var blevet skilt ud fra Sankt Johannes.

 

 

Selve kirken er opført i gotisk stil med røde mursten, og tårnet med det kobberdækkede spir er 54 meter højt. Indvendig er kirkerummet præget af lyse mar-morerede vægge og piller. Altertavlen med motivet ”Kristi himmelfart” er malet af J. L. Lund i 1818 i Rom, og kirkens orgel er med 54 stemmer et af de største orgler i København.

Døbefonten af marmor blev skænket og udført af stenhugger Jochumsen, i forbindelse med kirkens opførsel i 1861. Selve dåbskanden er en gave fra 1861 og blev skænket af brændevinsbrænder Jean Wilians

Det antikke, nu forsølvede kobberfad til den var skænket allerede i 1854 af pastor J.F. Fenger (1805-61). Der stammer fra Antvorskov slotskirke, som blev revet ned i slutningen af 1700-tallet.

    

 


se mere


se ruten her