Tilbage til oversigten

 

 Gerda Edel Jørgensen. Mausoleum, Familiegravsted

 

 

Historien om Gerda


Torsdag den 12. juni 2014 var jeg på rundvisning på Vestre Kirkegård i København.

Det var en meget spændende tur, og det skulle senere vise sig, at min nysgerrighed blev så pirret, at jeg efterfølgende blev sendt ud i et stykke historie, jeg ikke lige havde forestillet mig.

Guiden fortalte levende og engageret om kirkegården – og kun på ét punkt kom hun til kort: Hun viste os et mausoleum, som er blevet opført i år. Og det eneste hun vidste om ”giveren” var, at hun hed Gerda Edel Jørgensen, havde levet et helt almindeligt og anonymt liv i København, og havde testamenteret en formue til opførelsen af sit eget eftermæle.

Hun havde ingen efterlevende slægtninge – kun afdøde forfædre, som fik flyttet deres gravsteder ind i Gerda Jørgensens mausoleum.

Og så vidste guiden, at den havde kostet ca. 1 million kroner at opføre – og at den var arkitekttegnet.

Efter rundvisningen kunne jeg ikke rigtig slippe historien – og jeg tænkte på, hvem der kunne finde på at bygge et mausoleum i en tid, hvor hovedparten af københavnerne ”nøjes” med en lille gravplads? Hvem kunne få den ide at bruge så mange penge på sit eftermæle efter et forholdsvis anonymt liv? Hvem var denne kvinde – og hvad var det for et liv, hun havde haft?

Jeg satte mig for at undersøge det. Ved Evas hjælp fandt jeg ud af, at kvinden ved sin død boede i en lejlighed Ved Volden på Christianshavn. Og at hun blev 89 år.

En lun sommereftermiddag mødtes vi ved bebyggelsen, så jeg kunne fotografere lejligheden udefra for at få den med i foto-serien.

Jeg faldt i tilfældig snak med en lokal mand, som fortalte mig, at hovedparten af beboerne havde boet her i mange, mange år. Derfor konkluderede jeg, at det måtte kunne lykkes mig at finde en beboer i opgangen, som kunne fortælle om hende.

Derfor ringede jeg på hos Karen – og blev særdeles vel modtaget.

Det viste sig, at vi begge to fik en spændende og meget hyggelig eftermiddag. Karen var dybt overrasket over den historie, jeg kunne fortælle, og de billeder jeg kunne vise hende – og jeg kom en historie nærmere den ukendte Gerda.

Det viste sig, at Gerda havde boet i lejligheden siden midten af 80’erne. Hun var pensioneret efter at have arbejdet indenfor kontorfaget i mange år – ikke et fyrsteligt indkomstgrundlag til at kunne spare en million kroner sammen, men Gerda var nærig. Meget nærig. Hun købte kun de meste nødvendige fødevarer – og kun dem som var på tilbud. Om aftenen var der mørkt i hendes lejlighed – ikke fordi hun gik i seng, men fordi hun sparede på strømmen.

Hun havde to nære veninder, som kom hos hende, - enten i lejligheden eller i hendes kolonihave på Amager - men ellers var hendes omgangskreds meget begrænset.

Jeg lod mig fortælle, at det nok ikke var helt uden grund:
Hun var en meget speciel kvinde, og med årene udviklede hun en vrede og bitterhed, som bl.a. gik ud over underboen, som hun prøvede at slæbe i retten, fordi hun mente, at madlavning afstedkom lugtgener i hendes lejlighed.

I februar 2010 var hendes liv forbi. Politiet fandt hende død i sin lejlighed efter en anmeldelse fra en veninde. 

Ingen af de naboer som hun snakkede med, vidste, at hendes penge skulle bruges på et mausoleum på Vestre Kirkegård. Hun havde altid fortalt, at hendes penge skulle testamenteres til Dansk Blindesamfund.

Ingen finder nogensinde ud af, hvorfor hun holdt den hemmelighed. Derfor heller ikke hvilke tanker hun havde gjort sig. Og derfor vil den del af historien stå som et uskrevet blad.

Men jeg kom historien om anonyme Gerda nærmere, og fik et indblik i, hvilket menneske hun var.

Og jeg efterlod en historie hos Karen, som hun ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig at få serveret en helt almindelig tirsdag.  

 

 

 

se mere

se ruten her

læs mere